Under udarbejdelsen af Nonseksuel.dk, fik jeg kontakt til Stinne Andreasen fra Berlingske Tidende. Jeg forklarede hende om de aseksuelles problem med at finde hinanden, og også problemet med, både at få anerkendt og gøre bekendt med begrebet "aseksualitet" - og spurgte om det var noget for hende at skrive en artikel om begrebet, dog med en formodning om, at det ikke ville kunne lade sig gøre - netop fordi målgruppen for sådan en artikel nok ikke ville kunne bibringe en avis som Berlinske noget...
MEN jeg tog fejl! Stinne kunne godt se, at der faktisk burde gøres noget for gruppen af aseksuelle i Danmark, og forelagde det for sin ledelse. Og Berlingske lod Stinne skrive!
Stinne gik i gang med at indhente oplysninger, facts og fik sorteret det så det kunne bruges - og fik yderligere interviewet et af vores medlemmer - Hanne, en aseksuel kvinde der både modigt og flot, turde stå frem for hele Danmark.
For hele Danmark blev det! Søndag den 18. april, blev hovedartiklen bragt i så godt som samtlige aviser, i TV og på tekst-tv!
Et par flotte og meget oplysende artikler blev det til. Ingen vil kunne læse dem, uden at forstå hvad asexualitet er for en størrelse.
Så en STOR TAK til både Stinne og Hanne!!
Admin


Kommentarer